FAILED (the browser should render some flash content, not this).

Forebyggelsesafdelingen

Forebyggelseskonsulent job. nr. 511/21

Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Forebyggelseskonsulent til Forebyggelsesafdelingen i Nuuk/Foranstaltningsområdet for Børn og Familie og forebyggelse/Forvaltning for Børn og Familie, til ansættelse 1. november 2021 eller snarest derefter efter aftale.

Forebyggelsesafdelingen er placeret under Foranstaltningsområdet for Børn og familie og forebyggelsesafdeling i Forvaltningen for Børn og Familie. Der er 2 forebyggelseskonsulentstillinger hvor de ansatte i fællesskab har til opgave at lave handleplaner med forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, koordinering, opfølgning samt oplysningsarbejde i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Primære opgaver er selvmordsforebyggelse samt rusmiddelmisbrugs- og ludomani forebyggelse.

I Forebyggelsesafdelingen er der 3 teams, forebyggelseskonsulenterm plejefamiliekonsulenter/sagsbehandlere samt støttepersonskoordinator indenfor børne- og handicapområdet.

Forebyggelseskonsulenten arbejdsområde er Nuuk samt byger, og der er mulighed for samarbejde med andre forebyggelseskonsulenter i Kommuneqarfik Sermersooq.

Stillingen er en heldagsstilling, og man skal være indstillet på at kunne arbejde om aftenen når der er aften arrangementer, nærmeste overordnede er afdelingsleder i forebyggelsesafdelingen.

Stillingens indhold:
Vi søger en – gerne erfaren – Forebyggelseskonsulent til at indgå i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde til at varetage en række opgaver herunder:

  • Står for implementering og opfølgning af Kommuneqarfik Sermersooq´s forebyggelsespolitik.
  • Samarbejde, koordinere og lave opfølgning på selvmordsforebyggelse
  • Koordinering og opfølgning af rusmiddelsmisbrugs- og ludomani forebyggelse
  • Koordinering og udførelse af forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i Nuuk og bygder
  • Lave årlige handleplaner
  • Lave årsrapporter
  • Andre opgaver efter aftale med afdelingslederen

Opgaverne løses i tæt samarbejde med den anden forebyggelseskonsulent samt tværfaglige samarbejdspartnere i byen og bygderne.

Forventninger til ansøgere:

  • Har en forebyggelseskonsulent, pædagogisk, socialfaglig eller anden relevant uddannelse.
  • Har interesse og vilje til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfemme
  • Gode tværfaglige samarbejdsegenskaber
  • Har kendskab til projektarbejde
  • God kendskab til grønlandske samfundsforhold og sprog

Vi lægger desuden vægt på:

  • Er stabil, kvalitetsbevidst og med sans for detaljer
  • Kan håndtere mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftlig som mundtligt
  • Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og serviceorienteret
  • Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling
  • Evner at arbejde fokuseret og struktureret i en hektisk hverdag
  • Er robust og udviser initiativ, overskud og handlekraft
  • Bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning
  • Har flair for tal
  • Er god til at samarbejde bredt

Vi tilbyder:
Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

Der er ugentlige møde med afdelingslederen, hvor der er fælles orientering og faglig sparring. Derudover mødes alle i forebyggelsesafdelingen 1 gang om måneden hvor der også er fælles orientering om mulighed for sparring om arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke tilbydes bolig til stillingen

Straffe, og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Ansøgning mærket med Job nr. 511/21 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.


Ansøgningsfrist: 27-09-2021
Tiltrædelse: 1. november 2021 eller efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos:
Gerda Fleischer
Telefon: +299 367206
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Printvenlig version  
Kommuneqarfik Sermersooq - en hovedstadskommune i fremdrift.
Vækst - Tryghed - Udvikling.