FAILED (the browser should render some flash content, not this).

Kommuneqarfik Sermersooq / Forvaltning for Børn og Skoler / Skole og Dagtilbudsafdelingen

Genopslag / Skolekonsulent til implementering af projekt i Nuuk / Job nr. 748/18

Læringskonsulent til implementering af nye iPad-baserede undervisningsformer i folkeskolen

Vil du forandre og forbedre undervisningen i folkeskolen i tæt samarbejde med lærerne? Har du undervisningserfaring fra folkeskolen og kan du inspirere og motivere lærere med en undervisningstilgang, hvor eleverne er undersøgende, eksperimenterende og skabende? Kan du bruge it (primært iPads) som redskab til at nå dine didaktiske mål? Så har vi en nyoprettet stilling som læringskonsulent i afdelingen for Skole og Dagtilbud i Kommuneqarfik Sermersooq til dig.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at udvikle og implementere ny undervisning
  • Stort ansvar og høj grad af indflydelse på dit arbejde
  • En foranderlig hverdag, hvor du er med til at sætte dit præg på et ambitiøst, nationalt skoleprojekt
  • Gode muligheder for sparring i et stærkt, fagligt fællesskab med de øvrige læringskonsulenter og projektlederen
  • En spændende dagligdag med dygtige og engagerede kollegaer
  • Stor ledelsesmæssig opbakning
  • En hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med kommunens folkeskoler både i klasseværelset og på ledelsesniveau.

Om jobbet og din kommende arbejdsplads

Kommuneqarfik Sermersooq samarbejder med landets fire øvrige kommuner om at igangsætte projektet ”Et løft af den grønlandske folkeskole”. Projektet indebærer blandt meget andet nye lærings- og undervisningsformer, nye organisations- og samarbejdsformer for lærerne og iPads til alle elever og undervisere. Udrulningen af projektet vil ske løbende, så der er mulighed for massivt at støtte de enkelte skoler i implementeringsprocessen. Projektet indledes på skolerne i Nuuk og fortsætter derefter i resten af kommunen. Læringskonsulenterne bliver spydspidsen af implementeringen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Som læringskonsulent skal du sammen med to kolleger ud på kommunens folkeskoler og støtte lærerne i at implementere nye undervisnings- og samarbejdsformer. Du indgår i lærerteamets produktion af læringsforløb, som du herefter er med til både at afvikle og evaluere i samarbejde med den enkelte lærer. Du kommer til at dele kontor med de øvrige læringskonsulenter, men langt det meste af din arbejdsuge bruges ude på skolerne, hvor du skal arbejde i spændingsfeltet mellem skoleinspektøren (skolens ledelse) og lærerne på skolen. Du skal sparre med skoleinspektøren og undervise, vejlede og motivere lærerne i deres daglige didaktiske og pædagogiske arbejde. Derudover skal du arbejde tæt sammen med den overordnede projektleder samt andre projektmedarbejdere.

Vi forventer af dig

  • En pædagogisk uddannelsesbaggrund gerne med en it-didaktisk overbygning eller lignende
  • Erfaring med og kendskab til didaktisk og pædagogisk anvendelse af iPads i undervisningen
  • At du kan omsætte og videreformidle din viden til de ansatte på skolerne
  • Et solidt kendskab til og viden om det it-didaktiske område
  • Erfaring med at anvende it i undervisningssammenhæng
  • At du er struktureret, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  • At du både kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner.

Sådan søger du
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Ansøgningsfrist: Den 26. oktober kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44. Forventet tiltrædelse den 1. december 2018.

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl 

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattestfra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og IMAK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 748/18, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Ansøgningsfrist: 26. oktober 2018
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos:
Jesper Madsen Telefon: +299 367303
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Printvenlig version  
Kommuneqarfik Sermersooq - en hovedstadskommune i fremdrift.
Vækst - Tryghed - Udvikling.