FAILED (the browser should render some flash content, not this).

Kommuneqarfik Sermersooq/ Koncernservice/ IT

Facility service søger en IT medarbejder/ projektkonsulent/ job nr. 548/18

Er du klar til at tage ansvar og er du serviceminded? Har du mod på at lære om og arbejde med IT-drift og projektledelse ?

Så er du den vi søger.

Kommuneqarfik Sermersooq søger en IT/Projektkonsulent.

Kommuneqarfik Sermersooq har stort fokus på effektiv it og sikring af, at vores it-systemer bedst muligt understøtter forretningen. Det er essentielt med gode effektive løsninger, høj datakvalitet og optimal genbrug af data på tværs forvaltningerne i kommunen. Det er afgørende, at vores organisation, processer og politikker på it-området understøtter denne ambition. Vi søger derfor en IT/Projektkonsulent, der som projektleder arbejder med udviklingsprojekter og er med til at varetage it-ansvaret for de større fagsystemer.

Vi søger en kollega, der vil indgå i vores Facility afdeling ved IT-kontoret. Her er i forvejen en IT/Projektkonsulent, hvis opgaver overvejende er rettet mod Skole-IT området.

Dit arbejde vil overvejende være rettet mod administrationsområdet og vil i store træk omfatte økonomistyring, overordnet IT-drift og systemdokumentation, supportopfølgning samt projektledelse af IT-projekter.

En grundlæggende uddannelse som datamatiker, IT-teknolog eller lignende vil være en fordel. Såfremt du ikke allerede er uddannet som projektleder, vil dette kunne ske efter ansættelsen.

Selve udviklingen og driften af systemerne er typisk outsourcet. Som IT/Projektkonsulent skal du være parat til at påtage dig mange forskellige typer af opgaver. Vi forventer ikke, at du har et dybdegående teknisk kendskab, men du skal forstå teknologien og være god til at se, hvordan de teknologiske muligheder kan understøtte og udvikle arbejdsprocesserne. Der er i vid udstrækning tale om en stilling, hvor du selv får mulighed for at præge arbejdsopgaverne alt efter dine erfaringer og interesser. Du vil samtidig få mulighed for at lære og tilegne dig de kompetencer der vil være nødvendige, for at løfte opgaverne.

Vi forventer, at du:

  • Er projektleder eller vil lære om projektledelse. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med programledelse,
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt,
  • har gode samarbejdsevner
  • har kendskab til og interesse for enterprise arkitektur og også gerne den kommunale rammearkitektur.

Som person vil vi lægge vægt på, at du har disse egenskaber:

  • Er ansvarsfuld og arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret.
  • Er udadvendt og opsøgende.
  • Søger løsninger gennem samarbejde.
  • Er sikker i din egen faglighed og har respekt for andres.
  • Er en god kollega og er villig til at lære.

Vi tilbyder:

  • Spændende og varierende opgaver med miljømæssigt og samfundsmæssigt perspektiv.
  • En god arbejdsplads med gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • Gode muligheder for at præge jobindholdet.
  • Stillingen er tilforordnet Facilityafdelingens ledergruppe.

Den ugentlige arbejdstid er 40 timer. Der kan påregnes rådighedsforpligtigelse.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Bolig:
Der er ikke bolig til stillingen.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 548/18, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

 


Ansøgningsfrist: 17. august 2018
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos:
Gerth Jakobsen
Telefon: +299 366085
Mobil: +299 487870
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Printvenlig version  
Kommuneqarfik Sermersooq - en hovedstadskommune i fremdrift.
Vækst - Tryghed - Udvikling.