FAILED (the browser should render some flash content, not this).

Forvaltning for velfærd og arbejdsmarked/ Terapeut Team

Fysioterapeut til Forebyggelse og Sundhedsfremme inden for ældreområdet/ Job.nr.413 /18

Er du uddannet fysioterapeut, og ønsker du et alsidigt og spændende arbejde i en velfungerende kommune med et værdigrundlag, der hedder respekt, ansvar og udvikling, så er en stilling som fysioterapeut inden for forebyggelse og sundhedsfremme på ældreområdet måske lige dig. Du bliver ansat i den nyetablerede Omsorgsservice Afdeling hvor teamet består af terapeuter og demenskoordinatorer.

Du skal arbejde med særlige opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme.  Der vil være rejseaktivitet til de øvrige byer og bygder i kommunen.

Ugentlig arbejdstid: 40 timer

Dine opgaver: 

  • Forebyggende besøg hos borgere over 75 år – i hele kommunen
  • Sundhedsfremmende indsatser på kommunens aktivitetscentre for ældre
  • Samarbejde med frivilligforeninger omkring træningstilbud til ældre
  • Iværksætte arrangementer med f.eks. faldforebyggelse, sundhedstemaer
  • Dokumentation
  • Tværfagligt samarbejde med øvrige terapeuter, demenskoordinatorer og aktivitetscentrenes daglige ledere, andre relevante fagpersoner.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er dobbeltsproget i både skrift og tale
  • Er en dygtig og iderig igangsætter
  • Har erfaring inden for og interesse for ældreområdet og kan lide at samtale med ældre mennesker
  • Er god til at sætte fokus på og lytte til borger
  • Er en god formidler
  • Evner en anerkendende kommunikation
  • Har erfaring med holdtræning
  • Kan arbejde selvstændigt samt strukturere og planlægge din arbejdsdag.
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Er rummelig og har respekt for den enkelte borger

Vi tilbyder:

  • God introduktion
  • Selvstændig stilling med stor indflydelse på egen arbejdsdag
  • Faglig sparring
  • Gode muligheder for relevant kompetenceudvikling
  • Gode kolleger

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og PPK – eller en anden forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl 

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med job nr. 413/18, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Ansøgningsfrist: 28. Juni 2018
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos:
Anders Stig Frederiksen
Telefon: +299 366063
Mobil: +299 522845
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Printvenlig version  
Kommuneqarfik Sermersooq - en hovedstadskommune i fremdrift.
Vækst - Tryghed - Udvikling.