FAILED (the browser should render some flash content, not this).

Forvaltning for Børn og Familier / Afdeling for forebyggelse og børne- og familiebehandling

Genopslag - Afdelingsleder til Børne og Familiecenteret i Nuuk / job nr. 398/17

Kommuneqarfik Sermersooq`s Børne, Familie og skole Forvaltning søger en afdelingsleder til deres Børne- og Familiecenter. Afdelingslederens placering vil være i Børne- og Familiecentret i Nuuk.
Under Børne og Familiecentret i Nuuk, ligger også indsatsen ”Tidlig Indsats” for unge, sårbare familier, familiebehandling for familier med større børn og endvidere er byens krisecenter også forankret her, hvilket afdelingslederen også har driftsansvar for.
Under projekt ”Tidlig Indsats” er der tilknyttet en psykolog og seks familievejledere. Som afdelingsleder har man også ansvaret for den daglige drift af de to bo og behandlingssteder Ivaaq og Kuserneq.

I Børne- og Familiecentret i Nuuk er der udover afdelingslederen, tilknyttet behandlingsledere, psykologer, en familieterapeut, en socialrådgiver, samt 19 familievejledere og en administrativ medarbejder.

Da der er tale om en personalegruppe med mange og meget forskellige arbejdsopgaver, er det vigtigt, at du som kommende leder har lyst til og erfaring med personaleledelse og – pleje.

Kommuneqarfik Sermersooq er en storkommune, der strækker sig fra Vestgrønland til Østgrønland, indbefatter stillingen, at du er i tæt kontakt med afdelingslederne fra Børne- og Familiecentret i Tasiilaq og i Paamiut, som du indgår i samarbejde med.
Børne og Familiecentret arbejder ud fra et systemisk grundlag, dvs. med inddragelse af hele familien og med fokus på deres ressourcer og de muligheder, der ligger i og uden for familien.

Ansvarsområde:
- Ansvarlig for planlægning og koordinering, af det daglige arbejde
- Ansvarlig for den daglige drift, budgetansvar sammen med fagchef i området.
- Ansvar for ledelse af medarbejdere.
- Ansvarlig for at Kommunes målsætninger og mål for familiebehandling opnås, dette i samarbejde med behandlingsleder.
- Indgå i den tværfaglige udvikling af området, med særlig vægt på behandlingstiltag i en helhedsorienteret familiebehandling.
- Indgå i et samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Være den der sikre at rammerne er til stede for at behandlergruppe kan udføre deres arbejde.

Hvem er det så vi leder efter:
- Relevant uddannelse, gerne en socialfaglig og ledelsesmæssig uddannelse.
- Bred erfaring med socialt arbejde inden for børne- og familieområdet.
- Ledelseserfaring er et krav.
- Erfaring med udvikling og formidling en fordel.
- Erfaring med drift/økonomistyring.
- En som kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt og vigtigt samarbejde med andre.
- En som er god til at strukturere, koordinere, planlægge og følge op på opgaverne.
- Du har et positivt menneske syn, lysten og evnen til at fokusere på det som virker/ressourcerne.
- At du har en anerkendende og medinddragende ledelsesstil.
- At du er energisk, handlekraftig.
- At du har evnen til at tale med mange forskellige mennesker, at du kan acceptere at nogle mennesker lever et andet liv end det du gør.
- At du er åben og udadvendt.
- Kan finde kreative løsninger i svære situationer.
- Kan bevare roen når der opstår akutte situationer.
- At du har lyst til at arbejde i en organisation som hele tiden er under udvikling.

Hvad kan vi tilbyde:
- Et spændende arbejde, med mange udfordringer.
- En meget dynamisk arbejdsplads, hvor ingen dage er ens.
- Dygtige medarbejdere og gode kollegaer.
- En god arbejdsplads, hvor arbejdsklima er i centrum.
- Supervision og god oplæring.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Selvstændigt arbejde

Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget en tilfredsstillende børneattest fra Rigspolitiet.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med job nr. 398//17, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Ansøgningsfrist: 15. august 2017
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos:
Tina Dam Rasmsussen
Telefon: +299 36 73 31
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Printvenlig version  
Kommuneqarfik Sermersooq - en hovedstadskommune i fremdrift.
Vækst - Tryghed - Udvikling.

Ansøgninger sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV, men kan alternativt sendes til: hr@sermersooq.gl